ARTIKLER / "10 gode grunde til at hade sparepærer"

"10 gode grunde til at hade sparepærer"


Dagens sparepærer er et meget dårligt alternativ til glødepærer, som EU vil forbyde fra 2012.
Af Marianne Fajstrup, faj@berlingske.dk 

Sparepærer er bare et overgangsfænomen
Søren Pind har støtte fra uventet hold i sin skarpe kritik af det kommende EU-forbud mod glødepærer.

Det tyske forbrugermagasin Ökotest har bragt en stor test af sparepærer, der nærmest er én lang nedsabling af de kompaktlysstofrør, som for de fleste forbrugere af økonomiske årsager vil være alternativet til glødepæren, når den i realiteten bliver forbudt over de næste år ved stadig skrappere krav til elspare-belysning.

Den tyske ankeliste er lang, hovedpunkterne er:
Sparepærerne anklages for at være giftige, ikke kun i produktionsleddet og når vi skaffer os af med dem, men også under brug i hjemmet.

Sparepærerne giver et så grimt og dårligt lys, at det ligefrem er sundhedsskadeligt.
Sparepærerne er meget ofte fejlbehæftede, og der er en række indbyggede tekniske problemer som flimren og langsom tænding.

Sparepærerne sparer ikke nær så meget energi, som de giver sig ud for, og ingen bestrider af de kræver langt mere energi at producere og destruere end glødepærer, omkring fire gange så meget, ligesom der bruges mere vand til produktionen og der er risiko for forurening med tungmetaller.

Så en vugge-til-grav-analyse af miljøpåvirkning falder langt mindre positivt ud end de beregninger, der ligger til grund for EU-forbuddet mod glødepærer.
Alt i alt rejser de tyske økologer "det velbegrundede spørgsmål", om man ikke kunne opnå samme klimabeskyttelsesmål med andre midler på en bedre og mindre risikabel måde end med et forbud mod glødepærer.

Tyskerne fremhæver, at nye lyskilde-teknologier allerede er på vej, som ikke har sparepærernes mange indbyggede ulemper. Allerede i dag kan man spare 30 procent af energiforbruget med halogenpærer, der kan skrues i en almindelig lampesokkel.
Og det meget energibesparende diodelys står over for et gennembrud også i private husholdninger, skriver Ökotest i det mange sider lange anklageskrift mod sparepæren.
De enkelte punkter i anklagerne mod sparepærerne kan du se underbygget mere detaljeret på de følgende sider ved at bladre med pilene. Eller klik på punkterne til højre.

Sparepærer batter alligevel ikke i det store billede
Det betyder så lidt hvilke el-pærer vi bruger. Oplysning af boligen udgør kun en lille del af husholdningernes samlede energiforbrug, hvis man ikke kun ser isoleret på elektricitet, men også på den store energisluger, som er boligopvarmning.
Kun halvanden procent af energien i boligen går til lyskilder, anslår de tyske økologer. Og det gør sparepotentialet så behersket, at det er spild af begrænsede offentlige midler at lægge indsatsen der. Især da vi for en stor del alligevel skifter til sparepærer, der hvor det kan betale sig økonomisk for os.

I stedet bør man kigge på husholdningsapparaterne og underholdnings-elektronikken.
Bare imens du sidder og læser denne artikel, bruger din computer sandsynligvis strøm nok til at give lys i læselampen til at læse det meste af en bog. Hvis du arbejder på en bærbar kan den bringes ned til at bruge 15-45 Watt i strømbesparende modus, en kraftig spillecomputer kan sluge op til 800 Watt.

En omstridt  HYPERLINK "http://www.tagesschau.de/inland/energieverbrauch2.html" udregningfra Tyskland viser, at enkelt Google-søgning bruger lige så meget strøm som en 11W sparepære gør på en time.

Det er naturligvis stadig en god ide for hver af os at spare, hvor vi kan, siger de tyske økologer, men prisen kan blive for høj, både økonomisk og i livskvalitet. Og hvad angår de offentlige midler til at fremme energibesparelser er de ikke ubegrænsede, og der går alt for mange skattekroner til at håndhæve et glødepære-forbud sammenlignet med miljøudbyttet.

Sparepærer er ofte dårligt lavede
De fleste danske forbrugere har sikkert allerede opdaget, at der er meget stor forskel på kvaliteten af sparepærer.
Ökotest har testet 16 forskellige sparepære-mærker for ydelse, levetid og energispare-potentiale. De er blevet sammenlignet med en almindelig 60W glødepære og en 42 Watt halogenpære, som uden at lyskvaliteten forringes giver en el-besparelse på omkring 30 procent i forhold til glødepæren.

Knap en tredjedel af de testede sparepærer fik den middelmådige karakteren "Tilfredsstillende". Resten klarede sig dårligere. Fire af pærerne floppede helt, da begge test-eksemplarer brændte ud i utide, en enkelt pære gav desuden utroligt lidt lys fra sig. Og alle pærerne gav et grimt lyst.

Facit af testen er, at energisparepærerne er så dårligt egnede til en lang række anvendelsesområder, at de ikke kan bruges til en komplet udskiftning af alle lyskilder i boligen. Der er risiko for forurening både når pærerne produceres, når de bruges og når de skal afskaffes. Plus at de ikke sparer nær så meget energi som de ideelle beregninger, der bruges som argument for et forbud.


Sparepærer kan kun lave grimt lys
Sparepærerne er i princippet små lysstofrør, og lyset fra dem er så langt fra at ligne naturligt sollys, at de tyske økologer udnævner dem til en "biologisk risikofaktor".
Ifølge Ökotest er der påvist sammenhænge mellem dårligt lys og lidelser som hormon-ubalancer, kræft og neurologiske forstyrrelser.

Og selv hvis man ser bortset fra de mere alvorlige - og mere spekulative - sundhedsrisici, så kan det give hovedpine, utilpashed og svimmelhed, når vi opholder os i dårligt lys i længere tid.

Problemet med sparepærernes lys er, at det hvide lys fra dem er dannet med et begrænset udsnit af farvespektret. Glødepærer og halogenpærer viser et bredere, varmere og mere homogent udsnit af spektret, hvor alle farver har samme styrke med svag betoning af de røde farver, som lyset ved daggry. Sparepærerne viser nogle farver meget kraftigt og andre meget svagt, hvilket giver en forkert farverepræsentation af omgivelserne. Det kridhvide lys fra dem er ofte ubehageligt koldt.

"Det her er ikke lys, det er snavs", siger en af de lysteknikere, som har vurderet sparepærerne for Ökotest.
Sparepærer fås dog også i dyrere udgaver, hvor lyskvaliteten er bedre og minder mere om sollys.

Sparepærer giver flimmer og stråling
Sparepærerne flimrer ikke kun med vekselstrømmens 50 Hertz, som glødepærer gør. På grund af tænd-elektronikken i pæren flimrer den også med en højere frekvens, skriver Ökotest.

Deres lystekniker kalder det for et dobbelt lyn-ilds-flimmer, som ganske vist ikke kan ses af det blotte øje, men som økotesterne mener, har en effekt på vores velbefindende alligevel. Producenterne af sparepærerne siger, at flimmeret elimineres med tænd-elektronikken.

Sparepærerne udleder også mere "elektrosmog", som er de tyske økologers ord for det elektromagnetiske spændingsfelt omkring apparater.I 30 centimeters afstand af sparepærerne overskrider spændingsfeltet de grænseværdier, som er sat for arbejde ved computerskærme. Man skal ud på halvanden meters afstand, før elektrosmoggen ikke er målbar. Det gør sparepærer uegnede til skrivebordsbelysning på arbejdspladser, hvor man retter sig efter de svenske TCO-standarder, som er blevet international målestok for computerskærmsstråling, skriver Ökotest.

Sparepærer giver for lidt lys
Man anbefaler normalt at erstatte en 60 Watts glødepærer med en sparepære på 11-14W. I realiteten var det kun én af de 16 testede sparepærer, nemlig Osram Delux Superstar 12W, som kunne give en tilsvarende mængde lys som en 60 Watts glødepære. De øvrige sparepærer levede ikke op til forventningen. En af dem, Swiss Lights Classic 10W, gav kun 34 procent af lyset fra en 60W glødepære.Ökotest har i sin test målt lysstyrken i Lux, som angiver hvor meget lys der falder på en overflade. Producenterne angiver lysstyrken i Lumen, som måler den samlede lysudstråling rundt om hele pæren. Ökotesterne mener, at Lux er den relevante måleenhed for boligbelysning - de har testet under "virkelighedstro" vilkår, dvs. med pæren anbragt i en lampe med lampeskærm.

Men selv hvis man sammenligner Lumen-angivelser, når sparepærerne ikke op på glødepærens lysstyrke. De testede pærer lå ifølge producenternes angivelser fra 374 til 660 Lumen, mens glødepærens Lumenstyrke er 710.
En sparepære lyser desuden ikke med fuld styrke lige efter tænding, og nogle pærer er lang tid om at komme op på fuld lysstyrke. Mod slutning af sparepærens levetid falder lysstyrken gradvist.

Derfor vil mange være fristede bruge en sparepære med flere watt, end det egentlig var nødvendigt hvis pæren altid lyste med fulde styrke. Men perioderne med lav lysstyrke kan føles uacceptable, hvis man fx erstatter glødepærer med sparepærer på steder, hvor man har brug for øjeblikkelig fuld lysstyrke og ofte tænder og slukker lyset.
Af æstetiske hensyn er den egentlig lyskilde i mange sparepærer omkapslet af en matteret glaskugle – det tager omkring 20 procent af lyset, så igen er man nødt til at bruge en kraftigere pære end nødvendigt for at få samme lys.

Sparepærer sparer slet ikke så meget el
Hvis man skal opnå samme mængde lys fra den sparepære, der erstatter en glødepære, er energibesparelsen langt fra de 80 procent, der ofte angives som gevinst.

Ökotest har regnet ud, hvad energibesparelsen er, hvis man indregner lysstyrken som en faktor. Her er det kun en af sparepærerne, der når op i nærheden af de teoretiske 80 procent. Sparepæren fra GE giver en elbesparelse på 77 procent, og pæren fra Osram er også pænt med. De øvrige 13 sparepærer giver besparelser på mellem 50 og 70 procent. En enkelt af dem - den fra Swiss Light - bruger faktisk mere strøm end glødepæren, blandt andet fordi den afgiver så utroligt lidt lys, at man skal bruge tre sparepærer for at nå op samme lyseffekt som glødepæren.

Ökotests målinger viser, at sparepærerne har et større varmetab end man normalt angiver, når de sammenlignes med glødepærer. Det meste af året her i Danmark - heldigt sammenfaldende med den periode hvor vi også har mest brug for oplysning af boligen - er varmetabet fra lyskilder dog ikke et 100 procents tab, men bidrager positivt på energibalancen til opvarmning.


Sparepærer holder ikke så længe som angivet
Den tyske test af sparepærer varede "kun" i 3.100 timer, så principielt kan de seks pærer, der ikke var gået ud på det tidspunkt, godt have en levetid på de 8-10.000 timer, som angives på de fleste sparepærer og bruges til at beregne den økonomiske besparelse ved at skifte.

10 af de testede sparepære-mærker holdt imidlertid ikke ud i de 3.100 timer og de første tre stod af allerede efter 1500 timer, trods angivelser på 4-6 gange denne levetid.
Den angivne levetid skal dog kun tolkes som et gennemsnit og ikke en garanti for den enkelt pære, siger producenterne.


Sparepærer tåler ikke at blive slukket og tændt
I begyndelsen blev vi anbefalet kun at skifte til sparepærer de steder, hvor lyset brænder længe ad gangen. Det er stadig et godt råd, for sparepærerne tåler meget dårligt at blive tændt og slukket.

Så dårligt, at de under visse vilkår brænder ud lang tid før glødepærer og halogenpærer, og dermed forsvinder i hvert fald den økonomiske gevinst ved at skifte til sparepærer, som stadig er betydeligt dyrere end glødepærer.

I Ökotest-undersøgelsen var der kun én sparepære, Megaman Petit, der stadig lyste efter 33.000 tænd-og-sluk-cyklusser, mens glødepæren og halogenpæren lystigt brændte videre.

De øvrige sparepærer klarede at blive tændt og slukket i gennemsnit 6-7000 gange, før de opgav ånden.
Det gør sparepærerne til særligt dårlige valg, hvis man har arealer som toiletter, korridorer og trapperum, hvor lyset tændes og slukkes meget ofte, måske endda med rumføler-automatik. Hvis det sker 20 gange om dagen, giver det en levetid på et år for en sparepære.

Sparepærer er noget giftigt stads
EU har siden 2005 haft en officiel strategi for at nedbringe brugen af tungmetallet kviksølv, som er svært giftigt for mennesker og dyr. Det er fx forbudt at sælge kviksølv-termometre i EU, men ingen taler om kviksølvet i sparepærerne, skriver Ökotest.
De fleste - men ikke alle - sparepærer af kompaktlysstofrørs-typen indeholder kviksølv. Derfor skal sparepærerne afleveres som farligt affald og må ikke bare smides i skraldespanden.

Som forbruger vil man normalt ikke komme i kontakt med kviksølvet inde sparepærerne (ligesom man ved normal brug ikke kommer i kontakt med kviksølvet i et termometer), men hvis man kommer til at smadre en pære, skal man alligevel forholde sig til risikoen.
Kviksølv fordamper hurtigt, så god udluftning er nødvendig, og man skal ikke drage alt for dybe suk over uheldsstedet. Lad være med at bruge støvsugeren til at suge resterne op. Fej op, og dup resten af glasskårene op med fugtig køkkenrulle eller vat. Læg det hele i en pose og aflever den til farligt affald.

I USA overvejer myndighederne at kræve, at der kommer en tryk advarselstekst på sparepærerne om risikoen for kviksølvforgiftning ved uheld med pærerne.
Kulkraftværker udleder også kviksølv, men selv hvis man regner med at få al sin strøm fra et kulkraftværk, hvad vi ikke gør i Danmark, udledes der stadigvæk mindre kviksølv ved at bruge en mere energikrævende glødepære end en sparepære med kviksølv.
Alle sparepærerne i testen var i øvrigt behandlet med bromerede flammehæmmere, som mistænkes for at være sundhedsskadelige.

To af sparepærerne i testen lugtede desuden "mærkeligt" når de blev tændt, og Ökotest foretog derfor en analyse af dampene fra dem. Osram-pæren afgav en glykol-forbindelse, som har en syrlig lugt, og pæren fra Ikea viste sig at frigøre fenolgas. Fenol kendes også som karbolsyre, og lugten kender de fleste af os som " hospitalslugt". Ingen af gasserne blev målt i farlige mængder.

Berlingske Tidende d. 11. december 2008
LABORATORIET LYS & SYN - Asger Bay Christiansen | CVR: 35769307  | Tlf.: +45 2018 2086 | lyssyn@outlook.dk